Der er to måder måder at vælge farver. Enten kan du klø direkte på med pensel og maling og håbe på et godt resultat. Eller du kan sætte dig lidt ind i farveteorien inden, så du ved mere om virkemidlerne – hvordan du kan fremhæve, skjule og trylle med farver.
Stil dig selv 3 spørgsmål:
- Er rummets indretning i orden, eller skal du bruge farver til at forandre rumvirkningen?
- Hvilken funktion har rummet, og passer farvernes associationer til dette?
- Hvordan er lyset i rummet?
Find billeder af indretninger i forskellige blade og magasiner og klip dem ud. Klip derefter farvekombinationer og atmosfærer, der er lige i øjet for dig. Har du nogle favorit stof- og tæppeprøver, så tag dem med og lav en farvekollage, som du synes om.
I din lokale butik kan du hente farvekort eller farvestrimler blandt mere end 1000 farver. De kan blande dine farver i små prøvedåser, som du kan købe og tage med hjem. Der er nok til at give dig et realistisk indtryk af, hvad den valgte farve gør ved rummet. Både i dagslys og kunstigt lys.
Vælg den helt rigtige farve - snak med din maler
Farver skaber stemning og atmosfære, men at vælge den rigtige farve kan være en udfordring. Mange vælger at bruge meget neutrale farver, men med lidt hjælp og rådgivning kan valget af en anden og helt rigtig farve skabe en stor forandring i dit hjem.
Der findes uendelig mange farvenuancer, og hvis man ikke er professionel maler, kender man slet ikke de mange muligheder for at lave forskellige farvetoner og blandingsfarver, der kan tilpasses netop dine daglige omgivelser.
Væggenes overflade, lyset i rummet og rummet størrelse og funktion har betydning for, hvilke farver der skal vælges.
Brug din lokale maler til professionel rådgivning om valg af farver.
Læs også en god artikel om farvevalg på Bolius.dk.